72 49 49 65       
Send en besked
Ring os op

KRAN, CONTAINER UDLEJNING OG CONTAINER KØRSEL I NORDJYLLAND OG AALBORG

Vi er en familieejet virksomhed, som er ejet af Rasmus Myrrhøj Nielsen og Anders Myrrhøj Nielsen (4. generation). Vores families historie indenfor vognmandsbranchen er lang og det hele startede, da vores oldefar Kræn Peder Nielsen startede op i 1929 med K. P. Nielsen som transporterede koks og kul. Dengang foregik al transport ved hjælp af hestevogne.

Vi er opvokset i faget og var allerede i en tidlig alder med vores farfar Ejvind Myrrhøj Nielsen (2. generation) på arbejde. Allerede dengang fik vi øjnene op for denne branche og interessen har holdt ved lige siden. Men inden vi selv begyndte at køre på fuld tid, besluttede vi os for at tage en uddannelse. Rasmus blev uddannet lastvognsmekaniker og Anders blev uddannet elektromekaniker.

Så gik vores farfar bort og det var startskuddet til, at vi i familien blev enig om at drive firmaet videre med vores onkel Claus som vognmand. Anders og Rasmus som chauffører og vores far John Myrrhøj Nielsen på sidelinjen som indpisker og med ejer.

I 1999 fik vi tilbudt at købe vognmand Jens Klitgaards forretning i Frejlev. Dette medførte, at vi ændrede firmanavnet til Nielsen og Klitgaard A/S. Det drev vi som et godt mellemstort firma med fokus på de nære relationer til kunder og ikke mindst til de chauffører, som passede de faste kunder med stor omhu og med meget fokus på nærkontakt hele vejen rundt. I 2012 fusionerede vi med 2 andre og blev et stort firma.

I 2015 besluttede vi, at forlade branchen for at gå nye veje.
Men i slutningen af 2016 kunne vi mærke, at vi savnede vognmandsfaget. Vi fik tilbudt at købe Vejgaard Vognmandsforretning af Ole Andersen.

I november 2016 startede vi derfor processen op med start af et nyt selskab og vi var ikke i tvivl om det skulle hedde K. P. Nielsen, som da vi startede.

Vi er meget glade og stolte over at kunne føre familiefirmaet videre under navnet K. P. Nielsen, og vil gøre alt for, at dette selskab vil kunne køre i mange år ud i fremtiden. Vi bestræber os hver dag på at skabe den gode ånd og nære relation til kunderne med god service som det helt store tema. Vores speciale er sand, sten, grus, muld og container + div. Transportopgaver.

Vognmandsfirmaet K. P. Nielsen ApS